Coaching
Hvad er coaching?
Coaching handler om at hjælpe mennesker til at skabe forandring på den måde, som de ønsker, og at støtte dem i at bevæge sig i den retning, de ønsker, og som vil være mest optimal og hensigtsmæssig ud fra de mål, de har.
Coaching er en dynamisk proces, der gennemføres i et tillidsfuldt og konstruktivt miljø for at lukke op for menneskets potentiale – altså til at forbedre sin egen situation og optimere sine præstationer.
Coachen skal ikke fremkomme med løsningsforslag, men i stedet sætte den coachede i stand til selv at finde muligheder og vælge mellem løsningsmulighederne. Sætte den coachede i stand til selv at afdække og handle i overensstemmelse med de værdier som gør livet balanceret, meningsfuldt og værd at leve udfra de ønsker og værdier den enkelte har.
Hvem bruger coaching?
Professionel coaching anvendes af helt almindelige og overordnet velfungerende mennesker, der ønsker at udvikle sig på et eller flere arbejds- eller livsområder. Coaching anvendes både af privatpersoner/par og i stadig højere grad i virksomheder, hvor medarbejdere/ledere eller teams coaches på konkrete problemstillinger eller opgaver.
Hvordan foregår coaching?
Coachingen kan forgå hos os, på arbejdspladsen eller via telefonen.
Telefoncoaching bruges oftest af dem, som er meget på farten, som ikke altid ser sig tid, til at komme forbi til en "face to face" konsultation, eller hvis der opstår et akut problem/behov for en drøftelse med sin coach. Endvidere kan det bidrage til en større fortrolighed at bruge telefoncoaching, netop fordi flere har nemmere ved at udtrykke sig telefonisk, end ved direkte kommunikation. Således kan man få en fortrolig dialog, som måske kan være vanskelig at få i gang ved en normal konsultation.
Læs mere om coaching og om de områder vi coacher indenfor på de nedenstående sider.